"Har du nok at lave?" er gjort enklere Kommer i næste version
Vil du have flere henvendelser, bekræfter du det bare med ét tryk, så kontakter vi dig.
Se nye beskeder, genveje og statistik, og få hjælp til flere henvendelser.
Oversigt er appens forside. Her ser du med det samme, om der er noget nyt, og du kommer hurtigt videre til det, du skal bruge.
Trin 1
Oversigt er den første fane i bunden. Det er den, du ser, når du åbner appen.
Øverst står dit firmanavn og din hjemmesides adresse. Klokken til højre åbner dine notifikationer, og tallet på den viser, hvor mange der er ulæste.
Bygger vi stadig din hjemmeside, viser Oversigt i stedet trinene på vej til din nye hjemmeside.
Trin 2
Har du ulæste henvendelser fra din hjemmeside, står der Du har nye beskeder øverst. Tryk på den for at læse dem.
Har din hjemmeside en chatbot, får du på samme måde besked, når en besøgende har bedt om at blive kontaktet.
Linjerne forsvinder igen, når du har læst beskederne.
Trin 3
Under Mest brugte har du genveje til nogle af dine services. Tryk på en af dem for at åbne den.
Tryk på Se alle for at se alle dine services.
Trin 4
Har din hjemmeside fået henvendelser, ser du kortet Henvendelser under Statistik. Det viser antallet de sidste 30 dage, en pil for udviklingen og en lille graf.
Tryk på kortet eller på Se statistik for at se mere. Læs om hvad tallene betyder.
Trin 5
Nederst på Oversigt står Har du nok at lave?. Tryk på den, hvis du gerne vil have flere henvendelser.
Skriv eventuelt, hvad du gerne vil have hjælp til, under Noget specifikt? (valgfrit). Tryk derefter på Bekræft og kontakt din manager, så kontakter din marketing manager dig.
Det kræver, at der står en e-mail på din konto, så vi kan svare dig.
Vil du have flere henvendelser, bekræfter du det bare med ét tryk, så kontakter vi dig.